B.C. Medical Instruments Aps blev grundlagt i 1978 af Bente Carlsen heraf navnet BC. Firmaet var den første af sin slags i Nordeuropa og havde dengang import af mange forskellige typer produkter som var meget fremmed for sin tid. Flergangsnåle som kunne bruges optil 10-15 gang uden en slibning var normalt. Alt dette vendte da verden begyndte af efterspørge engangsartikler og Seirin engangs akupunkturnålen havde sit indtog. Vi har igennem alle årene haft et tæt samarbejde med Seirin i udviklingen af nåletyper.
Apparater til hjemmebrug blev også solgt i store mængder i firmaets første år. Et produkt som ASAH-Elakupunktur til hjemmebehandlinger vandt meget frem. Her kunne man selv behandle akupunkturpunkterne efter anvisning fra sin læge.
Udviklingen fra midt firserne gik også mod fysioterapi og behandlingsmetoder der kunne kombineres med akupunktur. BC-TENS 120Z var et af de produkter der hurtigt vandt indpas på området. En lille maskine der ikke fyldte mere end en pakke cigaretter, men med en utrolig effekt til smertedæmpning og motorisk stimulation.
Vi var også med i Laser epoken tid sidst i firserne og begyndelsen af halvfemserne. Et produkt som Uni-Laser 10mW/780nm var den største nyhed på markedet dengang. Siden er der kommet væsentlige kraftigere laserer på markedet.
Akupunkturnålene fra Seirin, er kendt som verdens bedste akupunkturnål, målt på stålkvalitet, slibning og spidsudformningen et produkt vi har solgt siden 1987.
Idag er BC Medical Inst. ApS kendt som en seriøs samarbejdspartner. Vi har altid gjort en dyd ud af, ikke at være belærende overfor vores kunder. Det er vores kunder der har den faglige viden og uddannelse til at bruge produkterne. Vores arbejde består i at fremskaffe de bedste produkter, således at vores kunder og ikke mindst deres patienter oplever akupunktur og fysioterapi som en behandlingsform de gerne vil prøve igen og igen.
Den 1. november 2018 kunne vi fejre vores 40 års jubilæum som en virksomhed indenfor akupunktur og fysioperapi. Vi vil gerne takke vores kunder for at de har gjort det muligt. Vi er ikke altid billigst, for vi sætter kvalitetskravene meget højt, på de produkter som vi har udvalgt. Vi søger konstant at forbedre vores produktsortiment, således at vi kan imødekomme fremtidens krav og behov indenfor området.